Kvanteinformationsvidenskab handler om overførsel af informationer på elektron- og atom-niveau.
Specialisering
Du kan specialisere dig teoretisk inden for datalogi, matematik, fysik eller i en mere teknologisk eller eksperimentel retning.
Fx kan du arbejde på at skabe fremtidens kvantecomputere eller på at udvikle softwaren og algoritmerne, som er specielle for kvantecomputere, kvanteberegninger eller kvantekommunikation.
Fag
Obligatoriske fag:
- Introduktion til kvanteinformationsvidenskab
- Introduktion til kvanteberegninger
- Kvanteinformationsteknologi
Dertil kan du vælge mellem en række valgfag fx inden for emnerne:
- Kvanteinformationsvidenskab
- Eksperimentelle teknikker inden for kvanteteknologi
- Kvantecompilere. En compiler er et computerprogram, der automatisk kan oversætte fra et programmeringssprog til et andet.
- Kvantealgoritmer og maskinlæring (kunstig intelligens)
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Quantum Information Science.