civilingeniør i globale forretningssystemer
Bacheloruddannelse

Globale forretningssystemer

Uddannelsen giver et teoretisk fundament og en grundlæggende viden om en virksomheds leverance- og forsyningsnetværk i det globale forretningssystem.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i globale forretningssystemer
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du får kompetencer inden for styring, planlægning, udvikling, produktion, it og organisering og ledelse af globale forretningssystemer, og du lærer at anvende de nyeste metoder til udvikling af forretningssystemer.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør.

Du vil som færdiguddannet have jobmuligheder i internationalt orienterede virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, salg og service.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På bacheloruddannelsen lærer du om både den lokale og den globale virksomhedsudvikling. Det kan være globale virksomheders udvikling eller lokale virksomheder, som ønsker at blive internationale og arbejde med bæredygtighed og performance optimering.

Emner

Du får undervisning i emner som:

  • Udvikling af integrerede leverancesystemer, hvor du får et indblik i en virksomheds placering og rolle i det samlede leverancesystem. Et leverancesystem er et netværk af virksomheder
  • Operationel styring af en produktion, hvor du arbejder med planlægning af produktionen, styringsmodeller og optimering af fx leveringstider og omkostninger
  • Global Operations, hvor du lærer om globale virksomheders struktur, organisering og ledelse.

Du undervises også i datanalyse, programmering, optimering, produktionsfilosofier, databasesystemer, strategi, bæredygtig udvikling og logistik, der handler om den planlægning og organisering, der handler om den planlægning og organisering, der er nødvendig for at løse en stor opgave.                                                

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, kurser, øvelsestimer og problemorienteret projektarbejde i samarbejde med erhvervslivet.

Gennem projektarbejdet får du mulighed for at stifte bekendtskab med praksis indenfor egen profession såvel som de samarbejdsflader, du kan møde i kommende ansættelser.

Projekter skrives ofte på engelsk.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Aalborg Universitet

  • Matematik A med et gennemsnit på mindst 4,0

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aalborg Universitet  
Aalborg Øst (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i globale forretningssystemer kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk-videnskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelse:

Management Engineering

Jobmuligheder

Uddannelsen giver jobmuligheder i især større udviklingsorienterede virksomheder inden for fx produktions-, service-, sundheds- og transportsektoren.

Du vil kunne løse opgaver inden for analyse og udvikling af bæredygtige og fremtidssikrede driftssystemer, logistikløsninger og eksterne samarbejdsformer.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

 

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information