Kunstig intelligens handler om maskiner, der løser opgaver, som ellers kræver en menneskelig intelligens. Det kan fx være analyse af data, diagnosticering af sygdomme eller robotter og droner, som udfører forskellige opgaver.
På uddannelsen lærer du bl.a., hvordan man udvikler og bruger kunstig intelligens, og du får viden om, hvordan man lærer computere, maskiner og robotter at tænke, lære og træffe beslutninger selv.
Områder
Du får bl.a. undervisning inden for følgende områder:
- Optimering
- Maskinlæring
- Logik
- Programmering
- Algoritmer
- Matematik
- Etik
Det er ikke et krav, at du kan programmere, når du starter på uddannelsen.
Titel
Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.