Uddannelsesinstitutionerne Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har indgået et samarbejde om udbuddet af visse it-uddannelser i Vestdanmark under navnet It-vest.
It-vest koordinerer it-uddannelserne på tværs af de tre universiteter. Uddannelserne kan foregå både på It-vest og på de enkelte universiteter.
Der er tale om følgende uddannelser:
- Cand.it.-uddannelser (kandidat), der giver bachelorer mulighed for at lægge it-kompetencer på højt niveau til deres faglighed fra bacheloruddannelsen
- Master i it, der er et fleksibelt tilbud om efteruddannelse for højtuddannede it-professionelle
- Master i ikt og læring, der retter sig mod bl.a. undervisere og uddannelsesansvarlige, der ønsker at inddrage informations- og kommunikationsteknologi i deres arbejde
Masteruddannelserne er deltidsuddannelser, på hvilke der opkræves deltagerbetaling.
Flere oplysninger
Læs mere om It-vest - samarbejdende universiteter på hjemmesiden www.it-vest.dk.