Medarbejdere der er beskæftiget eller ønsker beskæftigelse inden for transportoptimering (vejgods, personbefordring samt lager og terminal).
Trafiksikkerhedspolitik i virksomheden
Fakta
- Navn:
- Trafiksikkerhedspolitik i virksomheden
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 3,0 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2261
- Fagkode:
- 47724-
Mål
Deltageren kan efter gennemført uddannelse, medvirke og bidrage til implementeringen af en aktiv trafiksikkerhedspolitik i virksomheden. Implementeringen forudsætter indsigt i færdselsloven samt evne til at omforme denne viden til til praktiske situationer målrettet vigepligter, lysreguleringer, rundkørsler, parkering, hastighed, risikoforståelse, forudseenhed m.v. Deltageren opnår et handlingsberedskab i forhold til håndtering af stressrelaterede situationer, distraktionsfaktorer og hensigtsmæssig og ikke-aggressiv adfærd i trafikale situationer. Deltageren kan anvende sin viden om relevant og normalt forekommende sikkerhedsudstyr i forbindelse med betjeningen af udstyret (fx personlige værnemidler, hjertestarter mv.). Endvidere kan deltageren bidrage aktivt i formuleringen af virksomhedens trafikpolitik og kommunikere samt efterleve denne i et samspil med kollegaer og i overensstemmelse med det ansvar og den kompetence vedkommende er tildelt.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser