Redningspersonel ansat i rednings- og beredskabstjenester i privat, kommunalt og statsligt regi.
Frigørelsesteknik - Specialopgaver
Fakta
- Navn:
- Frigørelsesteknik - Specialopgaver
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 5,0 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2720
- Fagkode:
- 44437-
Mål
Deltageren kan, på grundlag af gældende lovgivning, dimensionere og deltage i frigørelse af fastklemte eller indespærrede. Arbejdet omfatter udfrielse af indespærrede i bygningssammenstyrtninger med såvel stabile som ustabile ruindele, udgravning af fastklemte i vandrette og lodrette oplag bestående af grus- og jordtyper med forskellige egenskaber, udfrielse af indespærrede i elevatorer og fastklemte i eskalatorer, frigørelse af fastklemte i maskiner med roterende dele, fx valser, ruller, hjul mv. Arbejdet udføres under overordnet hensyntagen til patientens tarv og på kortest mulig tid, efter skadesteds-/ambulanceleders anvisninger for patienthåndtering med de til rådighed værende ressourcer og i et kollegialt samarbejde, assistere ved flytning af patient samt vurdere behovet for at yde førstehjælp (øjeblikkelig frigørelse/nødflytning) for at sikre liv og førlighed. Endelig kan deltageren løbende vurdere følgevirkninger af egne indgreb, anvende de nødvendige værnemidler samt kommunikere evt. ressourcebehov ad korrekte kommandoveje og foretage statusrapportering under og efter indsats.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser