Faget henvender sig til personer, der ved arbejde med syge har behov for at flytte svært overvægtige personer og lejre patienter, som skal opereres.
Forflytning og speciallejring
Fakta
- Navn:
- Forflytning og speciallejring
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 5 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2688
- Fagkode:
- 5285-
Forflytning og speciallejring er et enkeltfag fra uddannelsen til serviceassistent.
Mål
Målet er, at du kan løse specielle forflytnings- og lejringsopgaver som forflytning af svært overvægtige personer og lejringer af patienter, som skal opereres.
Du kan medvirke til at forebygge komplikationer og skader hos den immobile patient, og du kan samarbejde ved vurdering og udvælgelse af relevante hjælpemidler til specielle lejrings- og forflytningsopgaver.
Du kan arbejde med patienterne på en måde, så patienternes egne ressourcer anvendes.
Du kan arbejde ud fra viden om egen fysiske og psykiske formåen.
Du kan bruge dit netværk til at sparre i konkrete situationer, og du kan i samarbejde med det tværfaglige team indsamle og vurdere ny viden om forflytninger og lejring.
Økonomi
På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.
Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser