Kursus

Barnets første 1000 dage

Uddannelsen giver dig handlemuligheder i relation til det vigtige omsorgs- og relationsarbejde og til at tilrettelægge trygge pædagogiske læringsmiljøer for de yngste børn i dagtilbud, hvilket er afgørende for deres trivsel, læring, udvikling og dannelse. Samtidig bliver du på uddannelsen opmærksom på dig selv som en mulig beskyttelsesfaktor i barnets liv, og du får viden og redskaber til at arbejde ressourceorienteret i forhold til børnene, men også i forhold til forældrene.

Fakta

Navn:
Barnets første 1000 dage
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Uddannelsens varighed er 3 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2877
Fagkode:
49923-

-

Målgruppe

Pædagogisk personale i dagtilbud, der arbejder med aldersgruppen 0-3 år. Det være sig pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og dagplejere. Samt eventuelt øvrige faggrupper, der arbejder med børn, fx familieplejere.

Mål

Deltageren: - Har faglig viden om tilknytning samt mentalisering i arbejdet med de yngste, og kan anvende denne viden i omsorgs- og relationsarbejdet til at tilrettelægge samt reflektere over trygge pædagogiske læringsmiljøer.- Kan anvende viden om børns udvikling i de første leveår samt identificere risiko- og beskyttelsesfaktorer i arbejdet med de yngste børn med henblik på at initiere og medvirke til forebyggende og helhedsorienterede indsatser.- Kan indgå i et ressourceorienteret samarbejde med forældre omkring barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse samt reflektere over roller og positioners betydning for samarbejdet.- Kan reflektere over egen rolle i relationsarbejdet og kontinuerligt arbejde med sig selv som professionel medarbejder.

Varighed

Uddannelsens varighed er 3 dage.

Prøve

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Økonomi

På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.

Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.