Medarbejdere, der er ufaglærte eller har en erhvervsuddannelse, og som arbejder med omsorgsarbejde inden for pleje- og sundhedsområdet eller handicapområdet. F.eks. social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, omsorgsmedhjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter m.fl.
Sundhedspædagogik i omsorgsarbejdet
Fakta
- Navn:
- Sundhedspædagogik i omsorgsarbejdet
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- Uddannelsens varighed er 3 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2885
- Fagkode:
- 47266-
Mål
Deltageren kan inddrage sundhedspædagogiske metoder i samarbejdet med borgeren i det daglige omsorgsarbejde. På baggrund af kendskab til forskellige sundhedsbegreber og forskellige perspektiver på sundhedspædagogik kan deltageren støtte den enkelte borgers handlekompetencer eksempelvis til at sætte og nå egne mål, med afsæt i borgerens værdier, kultur og opfattelse af sundhed. I det arbejde kan deltageren anvende konkrete redskaber og reflektere over betydningen af egne holdninger til sundhed og rollen som professionel, herunder også i forhold til det tværfaglige samarbejde.
Økonomi
På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.
Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser