Uddannelsen henvender sig fortrinsvis til social- og sundhedsassistenter og lignende målgrupper med erfaring.
Sosu-fagligt gerontologisk arbejde
Fakta
- Navn:
- Sosu-fagligt gerontologisk arbejde
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- Uddannelsens varighed er 10 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2885
- Fagkode:
- 40601-
Mål
Deltageren kan med baggrund i den nyeste viden om aldring tilrettelægge en individualiseret indsats, som tager højde for den ældres behov. I det arbejde kan deltageren tage udgangspunkt i nyeste viden om tænkning, forståelse og læring i alderdommen. Endvidere kan deltageren tage ansvar for kontinuiteten i indsatsen. Desuden kan deltageren ud fra en forståelse af kompleksiteten i de sociale, biologiske og psykologiske forandringer iværksætte nye initiativer i forhold til individuel pleje, omsorg og aktivering. Endvidere kan deltageren optimere pleje og forebyggelse af komplikationer på baggrund af en opdateret viden om ældre menneskers hyppigste sygdomme og sygdomstilstande. Deltageren kan fagligt begrunde nye initiativer over for samarbejdspartnere. Derudover kan deltageren tage initiativ til tværsektorielt samarbejde samt påtage sig en koordinerende rolle med henblik på at skabe tryghed og sammenhæng for borgeren og dennes netværk i forbindelse med genoptræning, pleje og behandling. Deltageren kan ligeledes, for at sikre den ældres rettigheder, tage ansvar for dialogen med relevante samarbejdspartnere om den ældres behov, ønsker, forventninger og krav. Endelig kan deltageren i forbindelse med modtagelse af og pleje af døende borgere i samarbejde med andre iværksætte optimale pleje- og omsorgshandlinger, herunder etablering af team og handleplaner.
Økonomi
På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.
Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser