Kursus

Samspil med mennesker med ændret adfærd og demens

Du får konkrete metoder til at fremme livsudfoldelsen hos mennesker med demens således at adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer mindskes og der opstår mulighed for oplevet livskvalitet. Gennem en faglig bevidsthed opnår du en særlig demensfaglig forståelse for tilgange, relationelle betydninger og gensidige adfærdsmæssige påvirkninger i interaktionen mellem dig som fagprofessionel og mennesket med en demenssygdom.

Fakta

Navn:
Samspil med mennesker med ændret adfærd og demens
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Uddannelsens varighed er 5,0 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2885
Fagkode:
48478-

-

Målgruppe

Uddannelsen er for faglærte medarbejdergrupper som fx social-og sundhedshjælpere eller social-og sundhedsassistenter, samt pædagogiske assistenter, der varetager sundhedsfagligt og/eller pædagogisk arbejde med borgere med demens. Det anbefales at deltageren har erfaring i at arbejde med mennesker med demenssygdomme og en grundlæggende viden om demenssygdom svarende fx til arbejdsmarkedsuddannelsen "42673 personer med demens, sygdomskendskab" og/eller "44327 Omsorg for personer med demens" eller tilsvarende kompetencer.

Mål

Med udgangspunkt i en personcentreret tilgang, demensfaglig forståelse og metoder kan deltageren arbejde med:- betydningen af adfærdens gensidige påvirkning i interaktionen, herunder reaktioner og roller, der styrker relationer mellem den fagprofessionelle og mennesket med demenssygdom.- refleksion af egen adfærds indvirken og regulering i samspillet, samt tage ansvar i relationen med mennesket med demenssygdom. - anvendelse af viden om sansestimulationens betydning for trivsel- og samarbejde med mennesket med demens, samt en forståelse for tegn og symptomer på understimuli/overstimuli.- betydningen af forebyggende indsats for at minimere magtanvendelse ved mennesker, der udviser ændret adfærd og psykiske forstyrrelse i forbindelse med demenssygdom. - at fremme livsudfoldelsen hos mennesker med demenssygdom ved at styrke identiteten, integriteten og selvbestemmelsesretten ud fra kendskab til socialpædagogisk faglighed.

Varighed

Uddannelsens varighed er 5,0 dage.

Prøve

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Økonomi

På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.

Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.