Kursus

Praktisk hjælp og professionelle relationer -FSSH2

Uddannelsen giver dig kompetencer til at varetage praktisk hjælp hos borgeren ud fra Serviceloven og lokale standarder. Du arbejder med professionelle relationer og værktøjer til tidlig opsporing af ændringer i borgerens helbred og funktionsevne samt tværfagligt samarbejde med fokus på rehabilitering. Kommunikation, observation, dokumentation, samt ergonomi ved udførelse af praktisk hjælp indgår. Uddannelsen er 2 af 5 i en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper - FSSH2

Fakta

Navn:
Praktisk hjælp og professionelle relationer -FSSH2
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Uddannelsens varighed er 15 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2885
Fagkode:
22096-

-

Målgruppe

Uddannelsen er den anden arbejdsmarkedsuddannelse ud af fem i en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper. Det anbefales, at uddannelsen bygger videre på "Relation og kommunikation med borgeren - FSSH1". Målgruppen er medarbejdere, som har en uddannelse svarende til og med erhvervsuddannelsesniveau eller ufaglært social- og sundhedspersonale.

Mål

Deltageren kan:- Udføre praktisk hjælp i overensstemmelse med Serviceloven og på baggrund af viden om hygiejniske principper afbryde smitteveje.- Deltage i et tværfagligt samarbejde på baggrund af viden om tværsektoriel og tværfaglig kommunikation og samarbejde bl.a. med fokus på rehabilitering og borgerens plejeplaner og/eller træningsplaner.- Anvende Sundhedsstyrelsens værktøjer til tidlig opsporing gennem observationer og korrekt videregivelse af ændringer i borgerens almene sundhedstilstand.- Samarbejde med borgeren om tilrettelæggelse og udførelse af rehabiliterende aktiviteter, som involverer pårørende og frivillige, samt støtte borgeren i brugen af teknologi og velfærdsteknologi til mestring af hverdagslivet. - Medvirke til at understøtte borgerens selvbestemmelsesret i eget liv og livskvalitet, ved at inddrage viden om rehabiliterende metoder, kommunikation, relationsdannelse og borgerinddragelse.- Medvirke til at forebygge udadreagerende adfærd, magtanvendelse og håndtere seksuel opmærksomhed med fokus på at respekt og værdighed bevares i plejen af borgeren, herunder borgere med demens.- Medvirke til udvikling af et godt psykisk arbejdsmiljø på baggrund af viden om kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i mødet med borgeren.- Anvende mundtligt og skriftligt fagsprog til at formidle og dokumentere faglige informationer og observationer hos borgeren.- Udføre forflytningsopgaver og forebygge arbejdsbetingede belastninger og ulykker ud fra viden om ergonomi og arbejdsmiljø.- Udføre praktisk og personlig hjælp til borgeren med inddragelse af viden om menneskesyn, borgerens rettigheder og etiske dilemmaer i den professionelle omsorg, herunder ligebehandling, religionsfrihed, retten til seksualitet og retten til et socialt liv. - Justere, prioritere og udføre opgaver ud fra borgerens grundlæggende behov og funktionsniveau i kendte situationer, samt inddrage viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler, visitationssystem, lokale kvalitetsstandarder, ydelseskataloger og serviceniveau.

Varighed

Uddannelsens varighed er 15 dage.

Eksamen

Der er en mundtlig prøve til uddannelsen

Økonomi

På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.

Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.