Social- og sundhedsassistenter og andre medarbejdere i lignende jobfunktioner, der arbejder inden for det neuropædagogiske fagspeciale i enten kommunalt regi eller på sygehuset.
Neurorehabilitering af senhjerneskadede
Fakta
- Navn:
- Neurorehabilitering af senhjerneskadede
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- Uddannelsens varighed er 3 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2885
- Fagkode:
- 40821-
Mål
Deltageren kan i det daglige social- og sundhedsarbejde medvirke ved rehabilitering af den senhjerneskadede borger for at sikre borgerens bedst mulige fysiske, psykiske, kognitive og sociale funktionsevne. I det arbejde kan deltageren tage udgangspunkt i den senhjerneskadedes diagnose og anvende neuropædagogiske rehabiliteringsmetoder. Endvidere kan deltageren indgå i det tværfaglige team omkring borgeren. Deltageren kan i tilrettelæggelsen af sit arbejde tage hensyn til borgerens ønsker samt de behov og mål, der fremgår af neurorehabiliteringsplanen, journaler m.m. fra sygehuset eller kommunen. I samarbejdet med borgeren og de pårørende kan deltageren formidle viden om neurorehabilitering og inddrage borgeren og de pårørendes ressourcer.
Økonomi
På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.
Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser