Uddannelsen er den fjerde arbejdsmarkedsuddannelse ud af fem i en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper. Det anbefales, at uddannelsen bygger videre på "Grundlæggende behov, pleje og omsorg - FSSH3".Målgruppen er medarbejdere, som har en uddannelse svarende til og med erhvervsuddannelsesni-veau eller ufaglært social- og sundhedspersonale.
Helhedsorienteret pleje og omsorg - FSSH4
Fakta
- Navn:
- Helhedsorienteret pleje og omsorg - FSSH4
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- Uddannelsens varighed er 25 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2885
- Fagkode:
- 22097-
-
Mål
Deltageren kan:- Planlægge, udføre og evaluere helhedsorienteret personlig pleje og praktisk hjælp i det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tværfaglige samarbejde, herunder observere, dokumentere og videregive ændringer i borgerens almene sundhedstilstand på baggrund af Sundhedsstyrelsens værktøjer til tidlig opsporing, med udgangspunkt i borgerens funktionsevne, handlekompetencer og livskvalitet.- Etablere, fastholde og udvikle en professionel relation til borgeren og de pårørende på baggrund af viden om professionel kommunikation.- Arbejde målrettet med borgerens rehabiliteringsforløb i et helhedsorienteret perspektiv ud fra viden om pleje- og træningsplaner, samt borgerens behov og livskvalitet.- Reflektere over etiske dilemmaer i den professionelle omsorg som udgangspunkt for at skabe et respektfuldt og involverende samarbejde med borgeren.- Igangsætte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, vejlede om forebyggelsespakker og vurdere ernæringsrigtig kost og betydningen af måltiderne, i samarbejde med borgeren og pårørende med inddragelse af viden om normal aldring og livsstilssygdomme.- Planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne og plejeopgaver ud fra viden om den alderssvækkede borgers funktionsniveau og mulige symptomer ved tilstande som fx cystitis, smerter, væskemangel og udvikling af delir, samt de hyppigst forekommende kroniske sygdomme.- Inddrage viden om demenssygdommens betydning for borgerens hverdagsliv, de hyppigst forekommende demenssygdomme og deres årsager, symptomer og udvikling til at udføre omsorg og pleje hos borgeren med demens.- Udføre dokumentation og videregive observationer og faglige informationer til at skabe struktur og et sammenhængende forløb for borgeren på baggrund af viden om tværsektoriel og tværfaglig kommunikation og samarbejde.- Tilrettelægge intellektuelle, sociale, fysiske eller kreative aktiviteter ud fra en rehabiliterende tilgang, samt vejlede borgeren i brug af teknologi og velfærdsteknologi der understøtter mestring af hverdagslivet og borgerens funktionsevne, herunder i adgangen til det digitale Danmark.- Vejlede og motivere borgeren til egenomsorg i det forebyggende og rehabiliterende arbejde, for at understøtte borgerens livskvalitet.- Anvende ergonomiske teknikker, velfærdsteknologi og hjælpemidler til at forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker.- Deltage i og tage medansvar for kvalitetsudvikling af praksis på baggrund af viden om lovgivning og lokale retningslinjer for utilsigtede hændelser.- Indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring borgeren ved at anvende viden om social- og sundhedsvæsenets opbygning, rettigheder og pligter som fag- og myndighedsperson, etiske og menneskeretlige principper, Serviceloven og Sundhedsloven, herunder, regler for delegering/opgaveoverdragelse, til at udvælge og varetage arbejdsopgaver.
Økonomi
På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.
Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.