AMU-kurset henvender sig til ikke-faglærte operatører samt faglærte i metal- og maskinindustrien, som har erfaring med CNC fræsning. Det anbefales, at deltagerne forud for kursets start har rutine i programmering, opstilling og produktion på CNC fræsemaskiner og har erfaring med tegningsforståelse, toleranceangivelser samt kontrolmåling.
CNC fræsning, 4-akset bearbejdning/programmering
Fakta
- Navn:
- CNC fræsning, 4-akset bearbejdning/programmering
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 5 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2244
- Fagkode:
- 47417-
Mål
Deltageren kan ud fra arbejdstegning(er) selvstændigt planlægge et konkret produktionsforløb på CNC fræsemaskine samt udarbejde opstillingsinstruktioner (opstillerkort) og kontrolspecifikationsskemaer. Endvidere kan deltageren udarbejde, afprøve, fejlfinde og optimere CNC programmer til fræsning af komplekse emner med 4 akser, hvor der indgår spiralfræsning, tandhjulsfræsning samt hulmønstre om roterende 4.-akse. Endelig kan deltageren med viden om grundlæggende 4.-akse fræseteknik, fræse notspor, nøgleflader (to flader) og sekskant samt via dialog opmåle emnenulpunkter med brug af probe.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser