Uddannelsen henvender sig til personer, der arbejder eller ønsker at kvalificere sig til at arbejde i kølebranchen med arbejdsopgaver indenfor montage, service og eftersyn af køletekniske anlæg.
Kursus
Køletek.opbygn., idriftsættelse af køleanlæg
På uddannelsen lærer deltageren at montere rør og opbygge styring på grundlag af egen udarbejdet dokumentation for et køleanlæg og at udvælge passende komponenter til køleanlæg efter anlægs-specifikation samt at dokumentere, idriftsætte og indregulere køleanlæg. Arbejdet dokumenteres i iflg. procedurer. Deltagerne lærer at demontere køleanlæg efter gældende miljø-sikkerhedsregler.
Fakta
- Navn:
- Køletek.opbygn., idriftsættelse af køleanlæg
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 10,0 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2707
- Fagkode:
- 40517-
Mål
Efter gennemført uddannelse kan deltageren montere rør og opbygge styring på grundlag af egen udarbejdet dokumentation for et køleanlæg. Deltageren kan udvælge passende komponenter til køleanlæg efter anlægsspecifikation. Efter gennemført uddannelse kan deltageren dokumentere, idriftsætte og indregulere ovennævnte køleanlæg. Det udførte arbejde dokumenteres i henhold til procedurer. Deltageren kan udføre arbejdet, herunder demontage, på køleanlæg efter gældende miljø- og sikkerhedsregler.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser