Uddannelsen henvender sig til personer der fortrinsvis arbejder med servicering af klima- og ventilationsanlæg og/eller varetager daglig drift af disse. Endvidere til personer som ønsker af blive certificeret til at udføre service under VENT-ordningen.
Klimateknik, drift af klima- og ventilationsanlæg
Fakta
- Navn:
- Klimateknik, drift af klima- og ventilationsanlæg
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 5 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2708
- Fagkode:
- 44555-
Mål
Deltageren kan betjene klima- og ventilationstekniske anlægs regulerings- og styringssystemer og foretage indstilling, efterjustering og funktionsafprøvning reguleringskredse. Deltageren kan udføre montage/demontage af elmotor samt indstilling af motorbeskyttelsesudstyr og softstart. Deltageren kan udføre vandkredsopbygninger - shuntregulering, vandstrømregulering, dobbelt shunt samt fastsætte vandmængder for en varmeflade ud fra dimensionerende data og herunder bestemme den relative afkølingseffekt. Deltageren kan foretage indregulering og dokumentere denne i rapportform. Deltagerne kan udføre arbejde ved og i tavleanlæg under spænding (LAUS) i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med arbejdet med service og drift på klimaanlæg.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser