Kursus

LS-hydraulik på mobile maskiner

Efter gennemført uddannelse kan deltageren fejlfinde og reparere LS hydraulikanlæg på mobile anlæg ved hjælp af teknisk dokumentation og relevant måleudstyr.

Fakta

Navn:
LS-hydraulik på mobile maskiner
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2254
Fagkode:
41693-

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til personer, der arbejder i hydraulikbranchen, med arbejdsopgaver inden for reparation, vedligeholdelse og opbygning af mobilhydrauliske anlæg.

Mål

Deltageren kan indregulere, fejlsøge og fejlrette på variable pumper med LS-regulering. Endvidere kan deltagerne sammenkoble og indregulere og fejlsøge på komponenter til hydrauliksystemer med LS-regulering. Deltageren kan afprøve og fejlrette på komplette hydrauliksystemer med LS-regulering. Deltageren kan anvende relevant måleudstyr, herunder elektronisk måleudstyr til måling af olietryk og - strøm.

Varighed

3 dage

Eksamen

Der udstedes uddannelsesbevis til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat og erhvervet de kvalifikationer, der er indeholdt i målformuleringen.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser