Kursus

Procesanlæg, fejlfinding og optimering af proces

Du lærer at montere og idriftsætte komponenter i et procesanlæg, hvor der anvendes forskellige reguleringsprincipper, som fx feedback-, feedforward-, kaskade- eller forholdsregulering. Du lærer endvidere at foretage kontrol/kalibrering af måleudstyr, samt fejlfinde og reparere til modulniveau på procesanlæg. Du lærer hvordan du overholder sikkerhedsregler, ved indgriben i en automatisk proces.

Fakta

Navn:
Procesanlæg, fejlfinding og optimering af proces
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2273
Fagkode:
41354-

-

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til faglærte automatiktekniker, industriteknikere, personvognsmekanikere eller personer med tilsvarende kompetencer, der har eller ønsker beskæftigelse i en virksomheds drifts/vedligeholdelsesafdeling, og som i den forbindelse skal kunne foretage indkøring og indregulering samt justeringer på automatiske procesanlæg.

Mål

Deltageren kan foretage montage af og idriftsætte automationskomponenter, der indgår i et procesanlæg. Endvidere kan deltageren fejlfinde på og optimere procesanlægget.Deltageren kan: - montere og idriftsætte de enkelte komponenter, der indgår i et procesanlæg, hvor der anvendes forskellige reguleringsprincipper, som fx feedback-, feedforward-, kaskade- eller forholdsregulering, og kan herunder foretage kontrol/kalibrering ved hjælp af transportabelt måle/kalibreringsudstyr.- udføre fejlfinding og reparation til modulniveau på de nævnte procesanlæg, herunder vurdere processens stabilitet samt foretage optimering af PID regulatorens parametre.- overholde gældende sikkerhedsregler ved indgriben i en automatisk proces.- udvælge og tilslutte procesmåleudstyr, fx kalibrator, multimeter, logger og registrerende udstyr, herunder vurdere måleresultaterne. Deltageren kan i den forbindelse anvende sin opnåede viden om:- signalveje for målinger, herunder EMC, spændingsfald og impedans- procesanlæggets procesegenskaber, herunder processens regulerbarhed, samt valg af principper fx feedback, feedforward, kaskade eller forhold- beregninger i forbindelse med procesanlæg, herunder kunne beregne tidskonstanter- valg af reguleringsprincip

Varighed

5,0 dage

Prøve

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.