Kursus

Spakøkken

Deltageren kan sammensætte, klargøre og fremstille morgen-, frokost- og aftenmåltider ud fra viden om spakonceptet og spakøkkenet, der har fokus på sundhed, kulinariske oplevelser og madglæde.

Fakta

Navn:
Spakøkken
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
2 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2281
Fagkode:
40907-

Målgruppe

Kurset henvender sig mod medarbejdere (ikke-faglærte og faglærte), som beskæftiger sig med madfremstilling i køkkener på hoteller med vægt på wellnessophold, kroer, konferencecentre og i mindre grad på restauranter og caféer.

Mål

Deltageren kan tilrettelægge den gastronomiske del af et spakoncept med baggrund i viden om filosofien bag spakøkken, der rummer sundhed, kulinariske oplevelser og madglæde. Deltageren kan med anvendelse af sæsonaktuelle råvarer sammensætte, klargøre og fremstille både morgen-, frokost- og aftenmåltider efter spakonceptet. Deltageren kan bedømme mad tilberedt efter spakonceptet ud fra sensoriske kvaliteter, så måltidet fremstår velkomponeret med hensyn til smag, udseende, duft, konsistens samt mængde. Deltageren kan i dialog og erfaringsudveksling med kolleger skabe bedre forudsætninger for at udvikle eget spakoncept.

Varighed

2 dage

Eksamen

Der er ingen eksamen. Uddannelsesstedet skal udstede et uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået de mål, der er beskrevet i målformuleringen.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser