Kursus

CNC fræsning, 1-sidet bearbejdning

Du lærer at beregne koordinater og programmere enkle emnekonturer på PC samt at indlæse, simulere og afprøve enkle CNC-programmer på en CNC fræsemaskine. Du lærer også at opsætte og opmåle værktøjer, udlægge emnenulpunkt og fremstille emner på CNC fræsemaskine.

Fakta

Navn:
CNC fræsning, 1-sidet bearbejdning
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2881
Fagkode:
48925-

-

Målgruppe

AMU-kurset henvender sig til ikke-faglærte og faglærte operatører, som udfører 3-akset bearbejdning på CNC fræsemaskiner til produktion af emner i seriestørrelser uden daglig opstilling, men som selvstændigt kan udføre enkle programmeringsopgaver og justeringer af eksisterende CNC programmer. Det anbefales, at du forud for kurset har praktisk erfaring med produktion på CNC fræsemaskine samt har gennemført grundlæggende kurser inden for måleteknik, tegningsforståelse og CNC fræsning (eller på anden måde har opnået tilsvarende kompetencer).

Mål

Efter gennemført uddannelse:Har deltageren viden om maskinakser og koordinatsystemet. Kan deltageren ved opslag finde korrekte skæredata i forhold til materiale og værktøj. Har deltageren kendskab til G- og M-koder samt tekstkoder. Har deltageren kendskab til programopbygning, struktur programsimulering og koderne G0, G1, G2, G3, G40, G41, G42.Har deltageren kendskab til planfræsning, konturfræsning, sporfræsning, lommefræsning, boring og gevindskæring.Kan deltageren klargøre og opmåle værktøjer.Kan deltageren udlægge emnenulpunkt ud fra givne opgaver. Ved deltageren, hvordan indkøring foretages sikkerhedsmæssigt korrekt (enkeltblokdrift, lav iganghastighed, ''distance to go'', position for hvert værktøj i program).Kan deltageren foretage enkle programredigeringer. Kan deltageren foretage en korrekt måling af et emne.

Varighed

5 dage.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.