betjening af kraner og riggerudstyr
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)

Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr

På områdets kurser får du viden om portal- og traverskraner, vakuumløftere og automatiske kraner og om, hvordan du betjener udstyret korrekt.

Fakta

Navn:
Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Få dage til 6 uger
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2871

Du lærer at planlægge og kommunikere om løfteopgaven, så du fx kan udføre anhugning af tunge emner sikkerhedsmæssigt korrekt. Til komplekse løft lærer du om samløft med flere kraner og samarbejde i sjak mellem rigger, kranfører m.fl.

Kurserne henvender sig fx til faglærte og ufaglærte, der arbejder med produktion og montage i industrien, herunder medarbejdere, der ønsker kranbasiscertifikat.

Se alle AMU-kurser inden for området Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr på Voksenuddannelse.dk.

Find kurser

Fold alle afsnit ud

Om kurserne

Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr giver kompetencer inden for:

  • Anhugning og riggeropgaver
  • Flytning og placering af en byrde

Uddannelsessteder

Kurserne udbydes af AMU-centre og tekniske skoler få steder i landet.

Værd at vide

Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr omfatter flere korte kurser, som du kan tage enkeltvis eller sammensætte i forløb.

Det enkelte kursus kan være relevant for forskellige fagområder. Se alle uddannelser inden for Industriens arbejdsmarkedsuddannelser.

Varighed

Kurserne strækker sig fra få dage til 6 ugers varighed.

Optagelse og adgang

Alle har adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse uanset alder eller uddannelsesbaggrund. Du skal dog have fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Kurserne retter sig særligt mod personer med faglært eller ufaglært baggrund. Til kurser, hvor der udstedes certifikat, skal du opfylde eventuelle adgangskrav, fastsat som led i myndighedskrav eller organisationskrav til uddannelsen.

Det er det enkelte uddannelsessted, der administrerer optaget til et kursus.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 2, 3 og 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser

Få mere at vide

Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr er én blandt flere kompetencebeskrivelser under Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser (IF).

AMUkurs.dk.

Uddannelsens veje

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information