Kurset retter sig mod ufaglærte medarbejdere, der arbejder med logistikopgaver i en handels- eller speditionsvirksomhed.
Logistik og logistikanalyse
Fakta
- Navn:
- Logistik og logistikanalyse
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 20,0 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2897
- Fagkode:
- 20956-
-
Mål
Deltageren kan kortlægge en virksomheds logistikkæde og vurdere, hvor godt denne understøtter virksomhedens mål. Deltageren kan anvende forskellige modeller til analyse og kortlægning af virksomhedens logistiske formåen og på den baggrund opstille målsætninger og forslag til forbedringer, hvor f.eks. økonomi, kundetilfredshed, miljø og bæredygtighed inddrages. Deltageren kan afdække fordele og ulemper ved valg af forskellige organiseringsformer rundt om logistiske opgaver. Deltageren kan analysere forskellige købsprincipper og forstå konsekvenserne af dem for virksomhedens servicegrader, lageromkostninger og miljømæssige aftryk. Deltageren kan anvende forskellige disponeringsmetoder til styring af virksomhedens indkøb og lager. Deltageren kan gennem indsigt i digitale samhandelsformer vurdere potentialet for virksomheden og argumentere for valget blandt disse. Deltageren kan analysere fordele og ulemper ved valg af distributionsstrategier, beregne transportomkostninger og vurdere miljøpåvirkningen. Deltageren kan anvende metoder til planlægning og styring af logistiske projekter i virksomheden med særligt fokus på bæredygtighed. Deltageren kan beregne lageromkostninger og udarbejde almindelige nøgletal for lagerdrift og logistik og præsentere disse - som f.eks. KPI'er (Key Performance Indicators). Deltageren, kender til de kompleksiteter ved en international forsyningskæde, herunder krav til produkt- og miljødokumentation, som har indflydelse på processerne i en logistikfunktion.