Bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for området.
Graveskader - Forebyggelse
Fakta
- Navn:
- Graveskader - Forebyggelse
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 3,0 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2602
- Fagkode:
- 40562-
Mål
Deltagerne kan indhente nødvendige oplysninger om kabel- og ledningsføringer i jordenog lokalisere alle former for forsynings-/afløbsledninger, dels ud fra tegninger udarbejdet af ledningsejere, dels ved brug af kabelsøgningsudstyr, prøvegravning og verifikation via dæksler, skabe mv. Deltagerne kan således medvirke til forebyggelse af graveskader gennem viden om afmærkning i og over jorden, samt kan vurdere og anvende visuelle indikatorer på arbejdsstedet. Deltagerne kan udføre gravearbejde uden at beskadige det eksisterende ledningsnet og kan udføre arbejdet i henhold til norm for etablering af ledningsanlæg i jord, sikkerhedsregler og særlige forhold for de forskellige forsyninger og ledningstyper. Deltagerne er desuden i stand til at afmærke såvel gamle som nye ledninger, at beskytte og understøtte disse, samt foretage korrekt tilfyldning omkring forskellige forsyninger og ledningstyper jf. gældende standarder. I tilfælde af graveskade kan deltageren handle korrekt, så ulykker undgås, og skaden begrænses.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser