Uddannelsen henvender sig til kloakrørlæggere, kloakmestre eller struktøruddannede, der er beskæftiget eller ønsker beskæftigelse med afløbsområdet, specielt som rottespærremontør
Kloakering - Montering af rottespærrer
Fakta
- Navn:
- Kloakering - Montering af rottespærrer
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 1,0 dag
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2893
- Fagkode:
- 47744-
Mål
Deltagerne kan installere, drive og vedligeholde alle forekomne typer af rottespærrer, der opfylder Bygningsreglementets krav til præfabrikerede materialer i afløbsinstallationer iht. til gældende dansk lovgivning. På baggrund af kendskab til rotters adfærdsmønstre og kendetegn i kloaksystemet, såsom ekskrementer, rottehuller m.v, er deltagerne i stand til at installere rottespærrer korrekt i afløbssystemet. Deltagerne kan ligeledes lokalisere de fejl i afløbssystemet, der giver rotter adgang til bygninger og terræn, hvorfor deltagerne kan udføre fejlfinding ved røgprøvning og vurdere behovet for anvendelse af TV-inspektionsudstyr, samt informere og rådgive bygherren om alternativer til, og konsekvensen af montering af rottespærrer. Deltagerne skal af hensyn til at minimere risici for sundhedsfare vælge og anvende relevante personlige værnemidler. Deltagerne kan desuden udføre lovpligtig kvalitetssikring af det udførte arbejde og dermed opfylde autorisationslovens krav om obligatorisk kvalitetssikring. Endvidere har deltagerne nødvendig viden om lovgivningen til forebyggelse og bekæmpelse af rotter og kender i den forbindelse til nødvendig myndighedskontakt, ejer og ansvarsforhold. Uddannelsen opfylder uddannelseskravet om opsætning af rottespærrer i Miljøministeriets bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, med tilhørende ændringer og vejledning.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser