Uddannelsen har fokus på films visuelle fortællinger på både et teoretisk og praktisk plan.
Du lærer bl.a. om design- og kunsthistorie og forskellige visuelle virkemidler som fotografi og tegninger. Uddannelsen er opdelt i linjefag, produktionsfag og fællesfag.
Linjefag
Linjefagene giver dig bl.a. kompetencer inden for udvikling og præsentation af designkoncepter, visuel fortælling og projektledelse.
Produktionsfag
Produktionsfagene består af flere projekter. Midtvejsprojektet er et kunstnerisk eksperiment, hvor du lærer om filmiske formsprog og eksperimentelle filmudtryk. Afgangsprojektet har fokus på kunsternisk udvikling og samarbejde med andre studerende.
Fællesfag
Du har fem mindre fag med de øvrige uddannelser på Den Danske Filmskole. Her lærer du bl.a. om filmhistorie, formsprog, film- og medieproduktioners opbygning og ledelse.
Titel
Du får titlen Production Designer, DDF.