Opbygning
Uddannelsen består af
- Et grundkursus (12 uger)
- En praktikperiode (6 måneder)
- Et afsluttende kursus (2 uger)
Grundkurset varer 12 uger og veksler mellem teori og praksis. Kurset omfatter bl.a. 4 ugers praktik, hvor man følger en erfaren inseminør.
Efter bestået grundkursus følger 6 måneders praktik, hvor du på lige fod med andre inseminører yder service til kvægbrugerne.
Praktikforløbet afsluttes med 2 ugers kursus med både teori og praksis.
Indhold
Der undervises i følgende emner:
- Anatomi, reproduktionsfysiologi og biologisk forståelse
- Introduktion til genetik og avl
- Ergonomi og arbejdsmiljø
- Kundepleje, salg og samarbejde
- Indberetning, bearbejdning og analyse af faglige udskrifter
- Praktiske øvelser på slagteri – undersøgelser og inseminering
De praktiske øvelser foregår på en landbrugsskole og et slagteri.
Eksamen
Du afslutter grundkurset med en teoretisk og en praktisk opgave.
Autorisation
Når du har gennemført det afsluttende kursus med tilfredsstillende resultat, udsteder Fødevarestyrelsen autorisation, og du har dermed tilladelse til at inseminere.