Andre uddannelser

Færgenavigatør

Uddannelsen retter sig mod dig, der ønsker en karriere inden for dansk færgesejlads.

Fakta

Navn:
Færgenavigatør
Varighed:
14 måneder
Adgangskrav:
Særlige adgangskrav
Økonomi:
SU og praktikløn

Du lærer at navigere små, lokale færger og ø-færger i hele Danmark. Under uddannelsen får du bl.a. viden om sømandskab, sikkerhed, navigation og el-drift.

Du uddannes til at sejle mindre danske indenrigsfærger.

 

Foto: Marstal Navigationsskole

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen retter sig mod sejlads af mindre danske indenrigsfærger. Udover undervisning i navigation får du også viden om nye, grønne teknologier inden for området. Du lærer desuden om:

  • Kundeservice
  • Kommunikation
  • Trafik
  • Drift
  • Vedligeholdelsesopgaver

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen har tre dele:

  • Grundforløb: 4 uger med indledende emner på Marstal Navigationsskole
  • Praktik: 6 måneders praktik på en dansk færge
  • Eksamen: 20 uger med afsluttende emner og eksamen på Marstal Navigationsskole

Optagelse og adgang

For at blive optaget på uddannelsen skal du:

  • Have afsluttet 9. eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk og matematik
  • Have en aftale om praktik med et indenrigsfællesskab
  • Have et sundhedsbevis og være skikket til udkig
  • Have mindst 2 års relevant erhvervserfaring eller mindst 5 års generel erhvervserfaring

Skolen kan, efter samtale og eventuelt en prøve, vurdere, at du kan gennemføre uddannelsen.

Økonomi

Du får SU under skoleophold og løn i praktikken.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 3. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveau for ungdomsuddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information