Akademiuddannelsen i miljøteknologi
Kursus

Miljøledelse, -regulering og -tilsyn af virksomheder (akademiuddannelsen i miljøteknologi)

Du får generel viden om miljøledelse og indblik i sammenhængen mellem lovgivning, ledelse og økonomi på miljøområdet.

Fakta

Navn:
Miljøledelse, -regulering og -tilsyn af virksomheder
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse med specifikke fagkrav + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Fx lærer du at foretage enkle investeringsvurderinger i forbindelse med miljøprojekter og vurdere forholdet mellem omkostninger og besparelser i miljøsager.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Modulet introducerer dig til begreberne forbrug, omkostninger, driftsøkonomi og investering. Du får forståelse for betydningen af de økonomiske vurderinger for valget af miljøteknologiske løsninger.

Desuden lærer du at håndtere miljøgodkendelser og udarbejde ansøgninger til myndigheder.

Modulet indeholder emnerne:

  • Miljøgodkendelser, fx indsamling af data/informationer og udarbejdelse af godkendelser
  • Miljøledelse, fx implementering og vedligehold af systemer til miljøledelse
  • Kortlægning af ressourceforbrug
  • Virksomhedsøkonomi, fx budgettering og investeringsberegniger

 

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Modulet er obligatorisk på akademiuddannelsen i miljøteknologi, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse med matematik, biologi og kemi på C-niveau
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse