Akademiuddannelsen i informationsteknologi
Kursus

Videregående systemdrift (akademiuddannelsen i informationsteknologi)

På modulet lærer du at anvende værktøjer til opsætning og drift af servere, herunder at opsætte, deploye og administrere servere.

Fakta

Navn:
Videregående systemdrift
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Undervisningen har desuden fokus på metoder og teknikker til sikring af optimal ydelse, tilgængelighed og sikkerhed i de netværksløsninger, du arbejder med.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

 

 

 

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

På modulet lærer du at anvende:

  • værktøjer til opsætning og drift af servere
  • standardværktøjer til politikker, sikring af dokumenter, opdateringer samt filservices
  • dynamiske adgangspolitikker og cacheværktøjer

Du beskæftiger dig med følgende emner:

  • Netværkspolitikker og digitale certifikater 
  • VPN, Routning, Networkpolicy services
  • Administration af fil services
  • Server, administration, optering og håndtering
  • Performance optimering
  • Network services
  • Failover, cluster, replica, backup og recovery

Undervisning

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Desuden online hos SmartLearning.

Eksamen

Modulet afsluttes med en mundtlig prøve, kombineret med et praktisk produkt og en skrift opgave.

Værd at vide

Modulet er obligatorisk på uddannelsesretningen Softwareudvikling og kan bruges som valgfrit modul på andre uddannelsesretninger på akademiuddannelsen i informationsteknologi, men kan evt. også indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Det anbefales, at du har faglige forudsætninger svarende til matematik niveau C og engelsk niveau C.

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse