Automekaniker (job)
Fakta
- Arbejdssteder:
- Autoværksteder
- Stillingsbetegnelser:
- Automekaniker, Autoteknolog, Lastvognsmekaniker, Autoelektriker, Autoophugger, Dækmontør, Klargøringsmand, Bilsynsassistent
Du kan være specialiseret i at udføre en bestemt type af reparationer eller i at reparere bestemte bil- og lastbilmærker.
Som automekaniker har du en faglig viden om alle de forskellige dele af en bil eller en lastbil, dvs. motorer, bremser, styretøj og elektriske systemer.
Automekanikere er typisk ansat på autoværksteder eller hos bilforhandlere.
Foto: Getty Images
Arbejdsopgaver
Nogle af de typiske arbejdsopgaver for en automekaniker er:
- Serviceeftersyn og fejlfinding på biler eller lastbiler
- Vedligeholdelse som fx smøring og rensning af bilens dele
- Udskiftning af reservedele
- Reparation af motorer, bremser, styretøj mv.
- Salg og kundeservice
Arbejdssteder
Nogle af de typiske arbejdssteder for en automekaniker er:
- Autoværksteder
- Bilforhandlere
- Lastbilsforhandlere
Du kan også være selvstændig med eget autoværksted.
Indkomst
UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere.
Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i UG's artikler om de enkelte erhvervsuddannelser.
Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.
Uddannelsesvej
Hvis du vil være personvogn- eller lastvognsmekaniker, kan du vælge mellem to uddannelsesveje:
- Personvognsmekaniker er en erhvervsuddannelse, som tager op til 4 år og 6 måneder.
Læs om uddannelsen til personvognsmekaniker - Lastvognsmekaniker er en erhvervsuddannelse, som tager op til 4 år og 6 måneder.
Læs om uddannelsen til lastvognsmekaniker
Mere uddannelse
Som uddannet personvognsmekaniker eller lastvognsmekaniker har du adgang til mange videregående uddannelser. Her viser vi mulighederne for en personsvognsmekaniker.
I Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser du opfylder adgangskravene til. Husk at vælge hovedforløb (trin/speciale) i værktøjet. Har du taget eux, skal du markerer det.
Nogle videregående uddannelser har adgangskrav, som du måske endnu ikke opfylder. Dem kan du også se i Adgangskortet. Måske mangler du kun enkelte fag eller niveauer, som du kan tage på forskellig måde, fx ved supplering.
Voksen- og efteruddannelse
Du kan som personvognsmekaniker tage AMU-kurser fx inden for Køretøjsområder. Se en oversigt over relevante AMU-kurser.
Er du faglært og har mindst 2 års erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig på deltid. Se relevante muligheder i Videre som faglært.
Læs mere
Læs mere i Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen.
Få mere at vide
Her kan du lære mere om jobbet som automekaniker:
Beskæftigelsesmuligheder
Rigtig gode | Gode | Mindre gode |
Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.
Inspiration
Se alle jobartikler
Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.
Jobkompasset
Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.
Spørg en eVejleder
Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.