Som systemadministrator er din vigtigste opgave at sørge for, at it-systemer fungerer problemfrit, så kunder, medarbejdere og andre brugere kan udføre deres opgaver uden afbrydelser.
Overvågning og vedligehold
Du holder øje med, hvordan jeres hardware (teknisk udstyr) og software (computerprogrammer) fungerer, og om brugerne anvender it-systemet korrekt.
Det er også dit ansvar, at systemet er opdateret og korrekt indstillet, så programmer og enheder taler sammen uden problemer.
Sikkerhed
Som systemadministrator har du typisk også et stort ansvar for virksomhedens it-sikkerhed.
Det betyder fx, at du jævnlig laver kopier af jeres data, så intet går tabt i tilfælde af fejl eller sammenbrud. Du undersøger også løbende it-systemet for huller, som fx hackere kan udnytte. Målet er at få øje på og udbedre fejl og sårbarheder, før de skaber problemer.
Som systemadministratorer kan du også være ansvarlig for virksomhedens netværk (forbundne computere), databaser (samling af store mængder data) og cloud services (netbaserede it-løsninger).