Som radiograf laver du mange forskellige typer af behandlinger. Ud over at lave røntgenundersøgelser og CT- og MR-scanninger er du også med til de større indgreb som fx urinvejs- og mave-tarmundersøgelser.
Alt efter valg af studieretning kan du også arbejde med strålebehandling af kræftpatienter eller med at undersøge kroppen ved hjælp af radioaktive stoffer. Du kan også arbejde med fremstilling og salg af udstyr i virksomheder, der arbejder med røntgen, film og kontraststof.
Kontakt med mange mennesker
Som radiograf er du i kontakt med mange mennesker i løbet af en arbejdsdag. Du skal derfor også varetage opgaver om patientpleje og omsorg.
Skiftende arbejdstider
Radiografer har som regel skiftende arbejdstider i form af dag-, aften- og nattevagter.