Tandklinikassistent
Job

Tandklinikassistent (job)

En tandklinikassistent er tandlægens højre hånd. Du hjælper til under behandling, har fokus på hygiejne og får patienten til at føle sig tryg.

Fakta

Arbejdssteder:
Private tand- og tandplejeklinikker, Den kommunale tandpleje og på tandklinikker ved tandlægeskolerne, Sygehuse, Forsvaret og kriminalforsorgen
Stillingsbetegnelser:
Tandklinikassistent, Klinikassistent

Som tandklinikassistent får du hverdagen på en tandklinik til at hænge sammen.

Du hjælper tandlægen, men kan også selv udføre behandlinger og rådgive patienter om fx tandbørstning og sund kost.

Tandklinikassistenter arbejder på private tandklinikker eller i den kommunale tandpleje.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Hos tandlægen er du den første person, som en patient møder.

Derfor er det vigtigt, at du kan få patienter til at føle sig trygge, især hvis de har tandlægeskræk.

Operationer

Tandklinikassistenten er med ved tandlægestolen under behandlingen.

Her sørger du for, at tandlægen får de rigtige instrumenter og materialer.

Du rydder af efter operationer og har ansvar for god hygiejne på klinikken.

Behandling og kontoropgaver

Som tandklinikassistent kan du tage røntgenbilleder og foretage tandbehandlinger som fx tandpudsning og fluorbehandling.

Der er også kontoropgaver som at føre journal og indkalde patienter til aftaler.

Arbejdsopgaver

De typiske arbejdsopgaver for en tandklinikassistent er:

  • tage imod patienter
  • hjælpe tandlægen under behandling
  • holde klinikken og redskaberne rene
  • pudse og fluorbehandle tænder
  • tage røntgenbilleder
  • undervise patienter i tandbørstning
  • kontoropgaver

Karriereveje

Som tandklinikassistent kan du arbejde med forskellige typer patienter:

  • børn hos skoletandlægen
  • voksne patienter hos private klinikker
  • socialt udsatte hos den regionale tandpleje

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for en tandklinikassistent er:

  • private tandklinikker
  • skoletandplejen
  • den kommunale voksentandpleje
  • den regionale specialtandpleje

Indkomst

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere. 

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i UG's artikler om de enkelte erhvervsuddannelser. 

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.

Gå til løndata for tandklinikassistent

Uddannelsesvej

Uddannelsen til tandklinikassistent er en erhvervsuddannelse, der tager 3 år og 6 måneder.

Læs om uddannelsen til tandklinikassistent

Mere uddannelse

Du har flere muligheder for at videreuddanne dig, når du er tandklinikassistent:

  • Kurser: Korte AMU-kurser i fx hygiejne eller klinikadministration.
  • Deltid: Når du har arbejdet mere end to år som tandklinikassistent, kan du tage en akademiuddannelse i fx sundhedspraksis.
  • Fuldtid: Du kan videreuddanne dig til tandplejer. Det er en mellemlang videregående uddannelse.

Få mere at vide

Her kan du læse mere om jobbet som tandklinikassistent:

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.