Foto af Skytte
Job

Skytte og vildtforvalter

Som herregårdsskytte er du ansvarlig for det jagtdistrikt, der er tilknyttet den herregård, du arbejder for.

Fakta

Arbejdssteder:
Godser og store jordbesiddelser
Stillingsbetegnelser:
Skytte, Herregårdsskytte, Herregårdsjæger, Vildtforvalter, Vildtopdrætter, Naturforvalter

Du arbejder både som skytte og naturforvalter, arrangerer jagter og forhindrer krybskytteri. Arbejdsopgaverne følger årstiderne. Om sommeren arbejder du med opdræt af vildt, træner skydning og går på bukkejagt, mens efteråret bruges på plantearbejde og fodring af fuglevildt.

Du skal kunne trives med at være ude året rundt og arbejde alene. Der er få stillinger som herregårdskytte ved godser, men der er også muligheder for at arbejde som vildtkonsulent inden for landbrug og skovbrug, fx hos en offentlig myndighed.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af skytte
Fasaneri - Skytten opdrætter de fasaner, der skal udsættes til næste års jagt.

For at være herregårdsskytte skal du have et godt helbred og en god fysik. Arbejdet kræver, at du har interesse for naturen, at du kan tilrettelægge, udøve og lede arbejde i praksis. Du skal være økonomisk og ansvarsfuld.

Som herregårdsskytte er du hovedansvarlig for et større jagtdistrikt, og det er oftest et areal, som hører til et gods eller en anden større privat jordbesiddelse.

På store ejendomme er jagtvæsenet en vigtig driftsgren på linje med skovbrug og landbrug, og det er en betydelig indtægtskilde at udleje jagten og afholde større jagter.

En væsentlig opgave er at planlægge og afholde større og mindre jagter. Som skytte har du opsynet med overholdelse af de gældende regler for adgang og færdsel, herunder at forhindre ulovlig jagt på ejendommen.

Ud over jagten arbejder du som naturforvalter. Du opdrætter og udsætter fuglevildt, som fx fasaner, agerhøns og gråænder. Det hører også til dit arbejdsområde at anlægge og vedligeholde beplantninger, fodermarker, kunstige søer m.m.

Arbejdet foregår udendørs i al slags vejr og ofte alene. På større distrikter kan skytten dog have assistenter, og ofte har skytten også ansvaret for oplæringen af en elev.

Bestemte arbejdsopgaver er knyttet til bestemte årstider. Også arbejdsmængden og dermed arbejdstiden varierer i løbet af året.

I januar og februar indfanger du fasaner med henblik på ægproduktion. Du lægger foder ud til fugle og hjortevildt m.m. I marts og april gør du grej klar til opdræt, og du bygger og reparerer fælder.

I april og maj indsamler du æg fra volierefugle - fugle, som holdes i store bure - og lægger dem til udrugning. Du sørger desuden for nye beplantninger.

Maj, juni og juli er tiden, hvor man opdrætter fasan- og agerhønsekyllinger og ællinger. Bukkejagten afvikles, og du har her ofte en opgave med at udvælge bukke til afskydning og guide bukkejægere.

Derudover fører du tilsyn med bevoksningerne. I juli og august opretter du foderpladser, og du udsætter fasankyllinger og agerhønekyllinger.

I september bliver der afholdt jagt på gæs, ænder og agerhøns. I oktober, november, december og januar er du mest beskæftiget med plantearbejde og fodring af fuglevildt. Desuden er det i denne periode, at man afholder de større klapjagter fortrinsvis på fasaner,  ligesom der foregår afskydning af hjortevildt ved udvælgelse af dyr samt ved afholdelse af drivjagter.

Arbejdsplads

Som herregårdsskytte arbejder du på godser og andre store jordbesiddelser. Se mere om Landbrug of gartneri.

Nogle få er ansat inden for Naturstyrelsen som vildtkonsulent eller arbejder med rådgivnings- og konsulentvirksomheder inden for landbrug og skovbrug eller hos offentlige myndigheder.

Indkomst

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere. 

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i Uddannelseszoom. 

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.

Gå til Uddannelseszoom

Fremtidsmuligheder

Antallet af store landejendomme er ret begrænset, så derfor bliver der kun opslået ganske få ledige skyttestillinger om året. En del skytter arbejder på deltid og er ved siden af beskæftiget med skov- eller landbrug eller fx med minkavl eller dambrug.

Få mere at vide

Danske Herregårdsjægere
www.herregaardsjaegeren.dk

Vildtforvaltningsskolen Kalø
www.jaegerforbundet.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.