Job

Lærer i grundskolen (job)

En lærer i grundskolen underviser børn og unge i forskellige fag.

Fakta

Arbejdssteder:
Primært folkeskoler, Efterskoler og andre grundskoler
Stillingsbetegnelser:
Lærer i grundskolen, lærer i folkeskolen, Underviser på andre uddannelser, fx i voksenundervisningen

Som lærer i grundskolen underviser du elever i 0.-10. klasse.

Det kan være undervisning i boglige fag som dansk og matematik og undervisning i kreative eller praktiske fag som billedkunst og idræt. 

De fleste lærere i grundskolen arbejder på en folkeskole, men du kan fx også arbejde på en privat grundskole eller efterskole.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Som lærer står du for klasseundervisning i folkeskolens fag. Du underviser typisk fast i to-tre fag, som du er specialiseret i fra din uddannelse. Du kan også undervise i andre fag.

Du vejleder også eleverne under gruppe- og projektarbejde og arrangerer ekskursioner og lignende.

En del af din arbejdstid som lærer går med forberedelse af undervisningen både alene og sammen med dine kollegaer.

Forældresamarbejde og elevernes trivsel

Som lærer arbejder du også med at styrke fællesskabet i klassen og løse konflikter, da trivsel er vigtigt for elevernes læring. Du skal derfor have blik for, hvordan den enkelte elev har det og udvikler sig både fagligt, personligt og socialt.

En del af jobbet er også at samarbejde med elevernes forældre fx i form af forældremøder og kommunikation på skolens intranet.

Typisk er der 20-28 elever i en klasse, og som lærer i grundskolen står du for undervisningen af flere klasser på skolen. Du lærer derfor mange af skolens børn og forældre at kende.

Arbejdsopgaver

Typiske arbejdsopgaver som lærer er:

  • Klasseundervisning
  • Vejlede elever under gruppe- og projektarbejde
  • Understøtte trivsel i klassen
  • Planlægge undervisning
  • Samarbejde med forældre 
  • Deltage i lærermøder
  • Afholde ekskursioner og andre arrangementer

Karriereveje

De fleste lærere underviser i folkeskolen, men som lærer kan du fx også finde arbejde som:

  • Lærer på privatskole
  • Efterskolelærer
  • Specialskolelærer
  • Skolekonsulent i kommunen
  • Vejleder i uddannelse og erhverv
  • Skoleleder

Arbejdssteder

Typiske arbejdssteder for lærere er:

  • Folkeskoler
  • Privatskoler
  • Efterskoler
  • Specialskoler
  • Kommunale tilbud, fx vejledning 

Video

Se video om arbejdet som lærer i folkeskolen:

Videoen er produceret i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Indkomst

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere. 

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i Uddannelseszoom. 

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.

Gå til Uddannelseszoom

Uddannelsesvej

Uddannelsen til lærer er en professionsbacheloruddannelse. 

Først skal du have taget en gymnasial uddannelse. 

Læs om uddannelsen til lærer

Andre veje

Hvis du fx har en bachelor-, kandidatuddannelse eller en erhvervsuddannelse har du mulighed for at tage meritlæreruddannelsen.

Læs om uddannelsen til meritlærer

Mere uddannelse

Når du er uddannet lærer, har du flere muligheder for at læse videre.

Fuldtid

Du kan fx søge optagelse på følgende kandidatuddannelser:

Deltid

Når du har opnået erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig med en relevant diplom- eller masteruddannelse. Du kan fx søge optagelse på:

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.