7-trinsskalaen består af syv karakterer, hvor fem af dem gives for beståede præstationer:
- 12 gives for den fremragende præstation
- 10 gives for den fortrinlige præstation
- 7 gives for den gode præstation
- 4 gives for den jævne præstation
- 02 gives for den tilstrækkelige præstation
- 00 gives for den utilstrækkelige præstation (ikke bestået)
- -3 gives for den ringe præstation (ikke bestået)
Karakteren 02 er beståelseskarakteren, og i fag med flere karakterer skal gennemsnittet være mindst 2,0, før faget er bestået. I nogle fag tæller nogle karakterer mere end andre. Det kaldes et vægtet gennemsnit.
7-trinsskalaen blev indført i skoleåret 2006/2007.
ECTS-skalaen
Karaktererne på 7-trinsskalaen kan sammenlignes med karaktererne på ECTS-skalaen, der er en fælles europæisk karakterskala.
7-trins-skalaen | 12 | 10 | 7 | 4 | 02 | 00 | -3 |
---|---|---|---|---|---|---|---|
ECTS | A | B | C | D | E | Fx | F |