gymnasiale uddannelser
Artikel

Religion på de gymnasiale uddannelser

I religion lærer du om kristendom og islam samt buddhisme eller hinduisme. Faget giver dig viden om religioners påvirkning af samfundet og kulturen, både i moderne og historisk tid.

Med en viden om de centrale verdensreligioners lære, ritualer og profetisme, om religionskritik og historiske bevægelser, lærer du bl.a. at diskutere religion i forhold til den aktuelle globalisering.

Du kommer bl.a. til at beskæftige dig med emner som: 

  • Kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer
  • slam set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer
  • Buddhisme eller hinduisme, herunder tekster fra religionernes tidlige udviklingshistorie og nutiden
  • Væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion


Forskel på C- og B-niveau
Indholdsmæssigt beskæftiger du dig med flere af de samme emner på C-niveau, som du gør på B-niveau. På C-niveauet foregår undervisningen dog på et mere overordnet niveau, mens du på B-niveau går mere i dybden med emnerne. Samtidig er der flere undervisningstimer på B-niveau end på C-niveau.

Arbejdsformer
Undervisningen veksler mellem klasseundervisning og forskellige former for gruppearbejde. På B-niveau udarbejder du (individuelt eller i grupper) i slutningen af forløbet et projekt og en projektrapport, der danner grundlag for eksamen.

Eksamen

B-niveau: Du afslutter faget med en mundtlig prøve

A-niveau: Du afslutter faget med en mundtlig prøve

Gymnasiale uddannelser med religion
Religion på C-niveau er et obligatorisk fag på stx og på hf, som en del af kultur- og samfundsfaggruppen. Læs mere om faget:  

Stx: Religion C

Hf-enkeltfag: Religion C

Hf: Kultur- og samfundsfaggruppen 

Fælles valgfag: Religion B

Det er forskelligt, hvilke valgfag skolerne udbyder. Undersøg eventuelt skolernes egne hjemmesider for information om, hvilke valgfag de kan tilbyde dig.

Overordnet beskæftiger man sig med det samme i faget på de forskellige gymnasiale uddannelser. Der kan dog være nogle indholdsmæssige forskelle. Læs eventuelt mere på skolernes egne hjemmesider.