Har mennesket en fri vilje? Hvad er et godt samfund? Og hvordan er det muligt at vide noget? Det kan være nogle af de grundlæggende spørgsmål, som du beskæftiger dig med i faget filosofi i gymnasiet.
Filosofi dækker over mange områder, og du vil fx få viden om teoretisk og praktisk filosofi og et generelt overblik over de væsentligste tidsperioder i filosofi- og idehistorien.
Du kommer bl.a. til at beskæftige dig med emner som:
- erkendelsesteori
- human-, samfunds- og naturvidenskabernes videnskabsteori
- naturvidenskabernes filosofi
- metafysik
- etik
- samfundsfilosofi
- livsfilosofi
- argumentationsteori og logik
Forskel på C- og B-niveau
Indholdsmæssigt beskæftiger du dig med flere af de samme emner på C-niveau, som på B-niveau. På C-niveauet foregår undervisningen dog på et mere overordnet niveau, mens du på B-niveau går mere i dybden med emnerne. Det forventes samtidig på B-niveau, at du udviser en større grad af selvstændighed i dit arbejde med faget og indsigt i de grundlæggende filosofiske discipliner og væsentligste problemstillinger.
Arbejdsformer
En stor del af undervisningen vil være tilrettelagt som emne- eller projektforløb, hvor du individuelt eller i en gruppe arbejder med et af de gennemgående forløb.
Eksamen
B-niveau: Du afslutter faget med en mundtlig prøve
A-niveau: Du afslutter faget med en mundtlig prøve
Filosofi indgår som et fælles valgfag
Filosofi er et valgfag, som du i princippet kan få på alle de gymnasiale uddannelser. Men det er ikke alle skoler, der kan tilbyde det. Undersøg evt. skolernes egne hjemmesider for information om, hvilke valgfag de udbyder.
Læs mere om: