Kursus

Opmåling og afsætning af bygge- og anlægsopgaver

Deltagerne kan foretage opmåling, beregning og afsætning i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver, herunder beregning og afsætning af fald/stigningsforhold med gængse metoder og måle- og afsætningsudstyr.

Fakta

Navn:
Opmåling og afsætning af bygge- og anlægsopgaver
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2893
Fagkode:
47515-

Målgruppe

Faglærte og ufaglærte anlægsarbejdere, vejmænd og andre som har eller søger beskæftigelse indenfor bygge- og anlægsområdet.

Mål

Deltagerne kan selvstændigt og i samarbejde med andre fortage opmåling af vejanlæg og pladsers arealer og faldforhold med henblik på forekommende bygge- og anlægsopgaver. På den baggrund kan deltagerne fastlægge eksempelvis asfaltforbrug ud fra viden om volumenberegninger, massefylde, lagtykkelser og komprimeringsforhold. Deltagerne kan endvidere foretage beregning og afsætning af fald/stigningsforhold i promiller med gængse metoder og måle- og afsætningsudstyr samt kan i praksis anvende enkle tegningsmaterialer ved konkrete bygge- og anlægsprojekter. Derudover kan deltager afsætte længde- og tværprofiler for vejanlæg. Endelig kan deltagerne vedligeholde og kontrollere udstyret og dets nøjagtighed og sikre at udstyret anvendes i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Varighed

5,0 dage

Prøve

Der er en skriftlig og praktisk prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser