Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i dagtilbud, SFO/klub samt familieplejere.
Børn og seksualitet
Fakta
- Navn:
- Børn og seksualitet
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- Uddannelsens varighed er 3 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2877
- Fagkode:
- 44865-
Mål
Deltageren kan støtte barnet i at udvikle både nysgerrighed og situationsforståelse i forhold til barnets seksualitet og seksuelle udtryk, samt i at sætte grænser for sig selv og respektere andres grænser for så vidt angår leg og adfærd, der rummer seksuelle elementer. Herunder kan deltageren, som del af det daglige pædagogiske arbejde, på barnets præmisser indgå i dialog med barnet omkring seksuelle emner. På baggrund af faglig viden om barnets aldersafstemte seksuelle udvikling kan deltageren skelne mellem passende og upassende seksuel adfærd i børnefællesskabet, og videregive relevante observationer som led i at forebygge seksuelle krænkelser. Som del af det arbejde kan deltageren inddrage kolleger og forældre med forståelse for betydningen af egne holdninger og normer.
Økonomi
På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.
Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser