Uddannelsen henvender sig til beskæftigede inden for skov-, naturpleje-, landbrugs-, maskinstations- og gartneriområdet som skal udføre fældningsopgaver med motorsav af mindre træer og lidt større som ikke kræver særlig fældeteknik.
Anvendelse af motorsav 2
Fakta
- Navn:
- Anvendelse af motorsav 2
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 5,0 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2264
- Fagkode:
- 44360-
-
Mål
Deltageren kan vurdere risici ved træfældningsopgaver og foretage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for personlig og andre personers sikkerhed. Deltageren kan spotte vanskelige træer som kræver særlig fældeteknik og sikkerhedsforanstaltninger, herunder vurdere egne begrænsninger ved fældearbejde. Deltageren kan anvende motorsaven til fældning af mindre træer og lidt større ikke vanskelige træer, i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø og på baggrund af kendskab til generel fældeteknik for fældning af ikke vanskelige træer. Deltageren kan afgrene og opskære fældede træer i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø og på baggrund af kendskab til afgrenings- og opskæringsteknikker og risici for træk- og trykspændinger i træet. Deltageren kan ved træfældningsarbejde, ved anvendelse af håndværktøjer, udføre nedtagning af mindre hængende træer i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø og på baggrund af kendskab til forskellige teknikker for nedtagning af hængende træer. Deltageren kan udføre daglig vedligeholdelse og foretage udskiftning af sliddele på motorsaven, herunder sikre at saven er i korrekt sikkerhedsmæssig stand.