Kursus

Personbefordring for lastbilchauffører

Uddannelse af lastbilchauffører, som er i besiddelse af Chaufføruddannelsesbevis for gennemført grundlæggende kvalifikationsuddannelse, til også at kunne føre busser ved erhvervsmæssig personbefordring.

Fakta

Navn:
Personbefordring for lastbilchauffører
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
15,0 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2288
Fagkode:
42848-

Målgruppe

Godschauffører, som ønsker at udvide deres arbejdsområde til også at omfatte erhvervsmæssig personbefordring i busser.

Mål

Deltageren kan på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde føre og betjene køretøjet og er i stand til at vurdere egen og andre trafikanters adfærd og på denne baggrund udføre en sikker og forsvarlig kørsel. Deltageren udvider eller ændrer sit arbejdsområde til (også) at indbefatte erhvervsmæssig kørsel med bus.Deltageren har erhvervet kørekort, kategori D-EP jf. gældende myndighedskrav beskrevet i Rigspolitiets undervisningsplan for køreuddannelse til denne kategori, jf. bek. nr. 342 af 01/05/2009.Deltageren kan, på baggrund af sin grundlæggende kvalifikationsuddannelse som lastbilchauffør, suppleret med emnerne, der er målrettet buskørsel, føre køretøjet rationelt med hovedvægt på sikkerhed, anvende reglerne og har kendskab til sundhed, færdsels- og miljøsikkerhed, service og logistik jf. bek. nr.177 af 25. februar 2013 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, § 17, stk. 1 og stk. 3.Uddannelsen opfylder endvidere uddannelseskravet jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder.

Varighed

15,0 dage.

Eksamen

Der indgår køreprøve jf. Rigspolitiets regler samt prøve i de grundlæggende chaufførkvalifikationer jf. Færdselsstyrelsens regelsæt på området.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser