Kursus

Grafik og tekster til virksomhedens webside

Efter uddannelsen kan deltageren med virksomhedens web for øje fremstille tekst og grafik til brug på internettet. Deltageren kender programspecifikke muligheder for håndtering og redigering af tekster, billeder og anden grafik til internetvisning.

Fakta

Navn:
Grafik og tekster til virksomhedens webside
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
2,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2268
Fagkode:
45383-

Målgruppe

Uddannelsen er udviklet til den administrative it-medarbejder der arbejder eller skal arbejde med vedligeholdelse og opdatering af virksomhedens hjemmeside ved hjælp af administrative it-systemer og som arbejder inden for fx salg, markedsføring, kommunikation eller administration i en virksomhed, der benytter sig af elektroniske værktøjer som internet og hjemmeside.

Mål

Deltageren kan arbejde med ét eller flere programmers værktøjer til fremstilling, redigering og formatering af tekster og billeder og evt. andre objekter til virksomhedens hjemmeside, og er i den forbindelse opmærksom på de muligheder og begrænsninger, der er, når de skal vises på en hjemmeside.Deltageren kan med virksomhedens målgruppe for øje foretage kvalificerede valg af virkemidler og effekter til hjemmesiden.

Varighed

2,0 dage

Prøve

Der er en skriftlig og praktisk prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser