Kursus

Produktion af juletræer og pyntegrønt

Faget giver dig forudsætninger for at arbejde med alle faser i produktionen af juletræer og pyntegrønt, fra valg af plantemetode til mærkning af træer, der skal sælges.

Fakta

Navn:
Produktion af juletræer og pyntegrønt
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
10 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2264
Fagkode:
6589-

Produktion af juletræer og pyntegrønt er et enkeltfag fra uddannelsen til skov- og naturtekniker.

Målgruppe

Faget henvender sig til personer, der vil specialisere sig i arbejdet med produktion af træer og pyntegrønt til julen.

Mål

Målet er, at du kan udføre de praktiske opgaver, der er forbundet med produktion af juletræer og pyntegrønt.

Du lærer at:

  • vurdere kvaliteten af juletræer og klippegrønt
  • vælge areal og egnede arter til produktion af juletræer og klippegrønt
  • vælge planteafstande og plantemetoder
  • foretage pleje i en juletræskultur
  • mærke salgbare juletræer efter branchens normer og krav
  • regulere og reparere form i juletræskulturer
  • identificere de væsentligste skadedyr i juletræs- og klippegrøntkulturer
  • tynde ud i klippegrøntsbevoksninger

Varighed

10 dage.

Eksamen

Faget afsluttes med en bedømmelse.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser