Diplomingeniør - cybersikkerhed
Professionsbacheloruddannelse

Diplomingeniør - cybersikkerhed

Du får viden om fx datasikkerhed, risikohåndtering og lovgivning, så du kan beskytte organisationer og virksomheder mod cybertrusler.

Fakta

Navn:
Diplomingeniør - cybersikkerhed
Varighed:
3½ år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du får kompetencer til at arbejde med beskyttelse af digitale systemer og infrastruktur, og du bliver klædt på til at håndtere udfordringer inden for it-sikkerhed.

Som færdiguddannet kan du analysere cybertrusler, sikre netværk og systemer og implementere sikkerhedsløsninger. 

Du har også mulighed for at læse videre på en kandidatuddannelse til civilingeniør.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

– vis indhold

Du lærer om cybersikkerhed, herunder fx om programmering, etisk hacking, datasikkerhed og risikohåndtering. 

Samtidig bliver du stærk i databeskyttelse, compliance og forståelsen af, hvordan sikkerhed integreres i organisationer.

Emner

Du får undervisning i emner som: 

  • Matematik og programmering, herunder sandsynlighedsregning, statistik, databaser og imperativ programmering
  • Praktisk og teoretisk viden om cybersikkerhed, herunder data- og netværkssikkerhed, trusselsanalyse, etisk hacking, cloud-sikkerhed og AI
  • Sikkerhed i organisationer, herunder risikostyring, databeskyttelse, compliance, lovkrav og forretningsforståelse

Titel

Du får titlen professionsbachelor som diplomingeniør i cybersikkerhed. Den engelske betegnelse er Bachelor of Engineering in Cyber Security. 

Undervisning

– vis indhold

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, teoretiske øvelser og problemorienteret projektarbejde.

Praktik

Der er på uddannelsen indlagt et halvt års praktik i en virksomhed.

Eksamen

Du afslutter uddannelsen med et afgangsprojekt (diplomingeniørprojekt).

Adgangskrav

– vis indhold

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

Specifikke adgangskrav

Der gælder følgende specifikke adgangskrav:

  • Matematik A (med et gennemsnit på minimum 4,0)
  • Engelsk B
  • Enten fysik B eller geovidenskab A

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Læs mere

Generelt om de forskellige typer adgangskrav:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Optagelse

– vis indhold

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Studiestart

Uddannelsen begynder i august/september. Hvis der er mulighed for at blive optaget om vinteren, vil der som regel være studiestart i januar/februar. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Læs mere

Uddannelsessteder

– vis indhold

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Diplomingeniøruddannelsen i cybersikkerhed foregår i:

København: Aalborg Universitet (aau.dk)

Adgangskvotienter 2024

– vis indhold

Uddannelsen er ny fra 2025.

Der er derfor ingen adgangskvotienter for 2024. 

Økonomi

– vis indhold

Du kan søge SU under uddannelsen. 

Læs mere i artiklen:
Statens Uddannelsesstøtte (SU)

Løn 

Det halve års ingeniørpraktik er som hovedregel lønnet. Er det ulønnet, kan du også søge SU i denne periode.

Fremtidsmuligheder

– vis indhold

Efter din uddannelse har du forskellige jobmuligheder. 

Du kan fx arbejde med udvikling af sikkerhedsløsninger mod cybertrusler, rådgive om risikohåndtering og sikre, at virksomheder lever op til lovgivning. 

Du vil kunne arbejde inden for både private og offentlige organisationer med behov for specialister i cybersikkerhed.

Mere uddannelse

Cybersikkerhed (diplomingeniør) er en professionsbacheloruddannelse, som giver forskellige muligheder for at læse videre. Det kan fx være inden for det tekniske område:

  • Kandidatuddannelse: Du kan fortsætte på en kandidatuddannelse. En kandidatuddannelse varer 2 år, når du tager den på fuld tid eller 4 år, hvis du tager den som en erhvervskandidat 
  • Efter- og videreuddannelse: Når du har fået erhvervserfaring, kan du efter- eller videreuddanne dig med en diplom- eller masteruddannelse. Efter- og videreuddannelse foregår typisk ved siden af dit arbejde

Husk, at du skal opfylde adgangskravene til den uddannelse, du vil læse videre på. Læs mere i artiklen om den enkelte uddannelse.

Love og bekendtgørelser

– vis indhold

Bekendtgørelse om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør. Nr. 2674 af 28. december 2021.

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Nr. 56 af 10. januar 2024.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information