Du får indsigt i hele værdikæden mellem data og virksomhed, så du kan være med til at sikre virksomhedens fremdrift og udvikling.
Du får kompetencer til at sikre kvalitet og sammenhæng af data på tværs af processer og systemer.
Du lærer om emner som:
- Programmering til datahåndtering
- Grundlæggende privathed
- Datasikkerhed
- Datahåndteringsplaner
Som færdiguddannet kan du arbejde professionelt med data og datahåndtering i både offentlige og private virksomheder.
Opbygning
Uddannelsen består af:
- Seks obligatoriske moduler (40 ECTS)
- Et valgfrit modul (5 ECTS)
- Et masterprojekt (15 ECTS)
Undervisning
Undervisningen ligger i blokke og foregår typisk på en fast ugedag. Undervisningen består af forelæsninger, praktiske øvelser, gruppe- og projektarbejde. Dele af undervisningen foregår på engelsk.
Du kan læse mere om undervisningen og uddannelsens studiemiljø på uddannelsesstedets egen hjemmeside.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som også danner grundlag for en mundtlig eksamen.
Uddannelsessteder
Uddannelsen udbydes af:
Titel
Du får titlen master i Data Stewardship. Den engelske betegnelse er Master of Data Stewardship.