Uddannelsen er udviklet til personer i faglærte og ufaglærte jobs, som arbejder med eller ønsker at arbejde administrativt med virksomhedens skriftlige korrespondance og i den forbindelse har behov for en indføring i anvendelsen af 10-fingersystem.
Kursus
Tastaturbetjening ved brug af 10-fingersystem
Efter uddannelsen kan deltageren anvende tastaturet effektivt og rationelt, benytte genvejstaster og med høj hastighed indtaste tekster med en lav fejlprocent. Deltageren har kendskab til indretning af en ergonomisk arbejdsplads.
Fakta
- Navn:
- Tastaturbetjening ved brug af 10-fingersystem
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 3,0 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2275
- Fagkode:
- 47216-
Mål
Deltageren kan med det formål at optimere sin arbejdsindsats benytte 10-fingersystemet og computerens genvejstaster til at indskrive tekster med en højere hastighed og færre fejl. Endvidere har deltageren kendskab til indretningen af en ergonomisk korrekt arbejdsplads med det formål at forebygge computerrelaterede slitageskader.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser