Kursus

Konflikthåndtering i sosu-arbejdet

Kurset giver deltageren grundlæggende forståelse for konflikters opståen, udvikling, samt kompetencer til at håndtere og afslutte dem. Kurset omfatter relevante værdier og bestemmelser i serviceloven/sundhedsloven.

Fakta

Navn:
Konflikthåndtering i sosu-arbejdet
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2885
Fagkode:
41687-

Målgruppe

Deltagere med jobfunktioner inden for social- og sundhedsområdet, der er ufaglærte eller har en erhvervsuddannelse. F.eks. social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, plejere, portører, omsorgsmedhjælpere, værkstedsassistenter m.v.

Mål

I det daglige arbejde kan deltageren genkende og reagere ved tegn på konflikt ud fra viden om konflikters opståen, udvikling og afslutning. Endvidere kan deltageren medvirke til at forebygge konflikter med afsæt i viden om konflikttyper, egen rolle og forhold, der ansporer til konflikter. Ved hjælp af kendskab til grundlæggende konflikthåndteringsmetoder kan deltageren bidrage til, at konflikter håndteres og afsluttes professionelt på en konstruktiv og udviklende måde for borgere, patienter, pårørende og kolleger. Deltageren kan endvidere basere sit konflikthåndterende arbejde på servicelovens afsnit om brugerinddragelse eller sundhedslovens værdi om at sikre respekten for det enkelte menneske.

Varighed

3 dage.

Eksamen

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Økonomi

På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.

Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser