Uddannelsen er den anden arbejdsmarkedsuddannelse ud af fem i en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper. Det anbefales, at uddannelsen bygger videre på "Relation og kommunikation med borgeren - FSSH1". Målgruppen er medarbejdere, som har en uddannelse svarende til og med erhvervsuddannelsesniveau eller ufaglært social- og sundhedspersonale.
Praktisk hjælp og professionelle relationer -FSSH2
Fakta
- Navn:
- Praktisk hjælp og professionelle relationer -FSSH2
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- Uddannelsens varighed er 15 dage.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2885
- Fagkode:
- 22096-
-
Mål
Deltageren kan:- Udføre praktisk hjælp i overensstemmelse med Serviceloven og på baggrund af viden om hygiejniske principper afbryde smitteveje.- Deltage i et tværfagligt samarbejde på baggrund af viden om tværsektoriel og tværfaglig kommunikation og samarbejde bl.a. med fokus på rehabilitering og borgerens plejeplaner og/eller træningsplaner.- Anvende Sundhedsstyrelsens værktøjer til tidlig opsporing gennem observationer og korrekt videregivelse af ændringer i borgerens almene sundhedstilstand.- Samarbejde med borgeren om tilrettelæggelse og udførelse af rehabiliterende aktiviteter, som involverer pårørende og frivillige, samt støtte borgeren i brugen af teknologi og velfærdsteknologi til mestring af hverdagslivet. - Medvirke til at understøtte borgerens selvbestemmelsesret i eget liv og livskvalitet, ved at inddrage viden om rehabiliterende metoder, kommunikation, relationsdannelse og borgerinddragelse.- Medvirke til at forebygge udadreagerende adfærd, magtanvendelse og håndtere seksuel opmærksomhed med fokus på at respekt og værdighed bevares i plejen af borgeren, herunder borgere med demens.- Medvirke til udvikling af et godt psykisk arbejdsmiljø på baggrund af viden om kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i mødet med borgeren.- Anvende mundtligt og skriftligt fagsprog til at formidle og dokumentere faglige informationer og observationer hos borgeren.- Udføre forflytningsopgaver og forebygge arbejdsbetingede belastninger og ulykker ud fra viden om ergonomi og arbejdsmiljø.- Udføre praktisk og personlig hjælp til borgeren med inddragelse af viden om menneskesyn, borgerens rettigheder og etiske dilemmaer i den professionelle omsorg, herunder ligebehandling, religionsfrihed, retten til seksualitet og retten til et socialt liv. - Justere, prioritere og udføre opgaver ud fra borgerens grundlæggende behov og funktionsniveau i kendte situationer, samt inddrage viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler, visitationssystem, lokale kvalitetsstandarder, ydelseskataloger og serviceniveau.
Økonomi
På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.
Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.